Vi ønsker at se dem på stævnepladserne, til opvisninger, på ridecentrene, til dyrskuer.... Ja alle steder hvor det ellers er tilladt for heste at komme.
Derfor har vi skabt en forening alene med det formål at lave og formidle arrangementer for haflingere
Vi bestræber os på at lave kvalitetstilbud til medlemmerne, som gør det endnu sjovere at ride haflinger - og ikke mindst, udbrede kendskabet til haflingeren, så flere gi'r deres hjerte til den lille gyldne hest.
Det koster kun 100,- årligt at være medlem af Haflinger Sport.
Hvorfor en sportsforening?
Vi mener, at den danske haflingers fremtid ligger i dens sportslige præstationer, og derfor skal fokus og kendskabet til haflingerens kvaliteter som sports- og brugshest skærpes gennem markedsføring og aktiviteter. Det er ikke nok kun at være repræsenteret på dyrskuer og til kåringer, haflingeren skal også være mere synlig på stævnepladserne og ridecentrene rundt omkring i Danmark.
For at det skal blive muligt, skal det være mere attraktivt at ride en haflinger. Det kan det blive ved at vi viser hvor godt haflingeren kan gøre det på spring-, dressur-, køre og westernbanerne - og hvor alsidig og omgængelig den iøvrigt er. Det kræver rollemodeller og ryttere som ambitiøst træner deres haflingere, så de skiller sig positivt ud.
Hvad er specielt ved haflingeren?
Der er mange grunde til at en haflinger er en glimrende sportshest. Den er lærevillig, pålidelig, yder altid sit bedste, og gør sig smukt til stævner med sin smukke røde farve og lyse man/hale. Den har for det meste også et ligetil og ukompliceret sind, der gør den tryg og rar at omgåes.
Haflingeren skiller sig især ud på sin adsidighed. Ingen andre hesteracer spænder så vidt i brugsanvendelser. Dressur, spring, military, kørsel, væddeløb, trav, western, agility... haflingeren rummer det hele og mere til. Man kan ride dressur på den én dag, spænde den for hestevogn dagen efter, og tredje dag springe - haflingeren tar det i stiv arm og med godt humør.
Se meget mere - også om DM og EM på:
www.haflingersport.dk